Archive

Archive for oktober, 2013

Få hunden ud af soveværelset – køb en hundeseng

Fylder hunden i fodenden? Så køb en hundeseng (foto Petworld.dk)

Fylder hunden i fodenden? Så køb en hundeseng (foto Petworld.dk)

Mange mennesker er så glade for deres kæledyr, at de har det fint med at lade lille Fido ligge i fodenden af sengen om natten. Især når det drejer sig om helt små kattekillinger eller hvalpe. Men pludselig en dag har Fido vokset sig til en stor og voksen labrador, og nu fylder den pludselig noget mere end fodenden, og man ender med at ligge helt sammenkrøbet i den ene ende af sengen. Måske er det ikke noget, man lægger mærke til, men det kan også godt være lidt belastende altid at skulle sove med et kæledyr i sengen. Hvis dyret vågner om natten betyder det også en dårligere nattesøvn for dig, og det kan også være varmt at have en hund liggende i sengen.

Hunden skal have sin egen seng

Hvis du gerne vil have hunden ud af soveværelset, er det en god ide at købe en god hundeseng, der er rar for hunden at ligge i. Der er mange forskellige slags på markedet i alle typer prisklasser.

Nogle foretrækker at deres hund sover i en hård hundekurv i plastic, som man så forer med tykke tæpper og måske et par puder, så hunden ligger godt og blødt. Man kan også få hundekurve i blødt materiale, som hunden kan sove i. Der findes også en hundemadras, som er en hel enkelt blød madras, hvor hunden også sover godt.

Man kan placere en hundeseng, hvor det skal være. Det kan være en god ide at have den stående i et bryggers eller et andet rum, hvor der er lidt varme i gulvet om vinteren, da det er dejligt for hunden at kunne ligge på det varme gulv. Det er også altid en god ide at have hundesengen stående tæt på vand- og madskålen, hvis hunden bliver tørstig i løbet af natten.

Share

Fælder hunden? Undgå hundehår i huset med en furminator

Undgå fældning med Furminator (foto petworld.dk)

Undgå fældning med Furminator (foto petworld.dk)

Det sker et par gange årligt. At din elskede hund fælder, og at dit hus i en uges tid ligner en frisørsalon, hvor indehaveren har glemt at feje. Du kan med andre ord støvsuge hver dag, og alligevel have et gulv fyldt med hundehår, der samler sig til små totter i krogene.

Det er en af de trælse ting ved at have hund. Heldigvis er der kun få trælse ting, og det her er endda en af de ting, du forholdsvist let kan afhjælpe. Hvordan spørger du?

Svaret er: Anskaf dig en furminator og se, hvor stor forskel det kommer til at gøre.

Færre hundehår med furminator

Furminator er en manuel trimmer, der kan reducere din hunds fælderi med op til 90 %. Det er da et tal, der er til at tage og føle på – og helt sikkert også noget, der vil kunne ses i dit hjem. Derfor er furminatorer også yderst populære rundt omkring i verden blandt alverdens hundeejere, der hader deres hunds fælderi på gulvet, i sofaen og på tøjet.

Du kan få furminatorer, der er beregnet til forskellige typer hundes pelslængde, så oplevelsen bliver behagelig for både dig og din hund. De findes desuden i alle prisklasser, så de fleste kan lege med i kampen om færre hår i stuerne. Når du først har oplevet at eje en furminator, vil du være uforstående overfor, at du ikke stiftede bekendtskab med den langt tidligere.

En furminator er desuden et rigtig godt værktøj, hvis du, en i din familie eller venner, I skal have på besøg, lider af allergi, fordi den reducerer elementer i luften, som allergikere kan blive påvirket af. Derfor er det en god ide at give hunden en tur med furminator, hvis du på forhånd ved, at I får gæster, der lider af hundeallergi.

Share

Kaninbure kaninen ikke behøver at føle sig buret inde i

Et kaninbur er sund fornuft, ikke en straf (foto petworld.dk)

Et kaninbur er sund fornuft, ikke en straf (foto petworld.dk)

Er det umiddelbart en klaustrofobisk tanke at skulle sætte et andet væsen i bur? I så fald behøver du ikke være bekymret, hvis du er kaninejer. Kaninbure kommer i alle størrelser og sikrer dermed, at der er plads nok til din kanin – til både din og kaninens glæde. Kaniner kan nemlig godt lide at have god plads omkring sig.

Det er vigtigt at have fokus på kaninens følelse af tryghed, når du vælger et bur til den. Hvis buret er for småt, får kaninen det dårligt. Både fysisk, fordi den ikke kan røre sig. Men også mentalt, fordi den føler sig utryg og klemt. Helt ideelt skal der både være plads til masser og masser af hø og et kaninhus indeni buret. Her kan kaninen have alenetid.

Kaninbure i god kvalitet

Når du skal vælge det rigtige bur til din kanin skal størrelse altså være på plads. Derudover kommer alle kaninbure med en plastikbund. Som top kan du selv bestemme, om materialet skal være i metal eller i plast. Dette er mest en smagssag.

Uanset hvad, er det en god ide at investere i vandskåle, der kan hænge på overdelen af buret. Hvis ikke de sidder fast der, er der stor risiko for at din kanin jævnligt vælter skålen. I sidste ende resulterer det blot i mindre vand til kaninen og mere arbejde til dig. Derfor er en vandskål, der kan hænges fast en god ide.

Som med vandskålen gælder det også foderbeholderen. Disse kan også købes med påhæng til at sætte fast på buret. Når alt kommer til alt, er det en rigtig god investering, der sparer dig tid med rengøring.

Et kaninbur er et godt sted at være for en kanin – især hvis du hjælper den til de bedst mulige forhold.

Se et udvalg af kaninbure her

Share