Skal katten møde hunden?

Kat (Foto: petworldkonkurrence.dk)

Kat (Foto: petworldkonkurrence.dk)

Det er en skrøne, at hunde og katte ikke kan være i samme lokale. Det kan selvfølgelig godt forekomme. Men det behøver ikke at være sådan. For hvis du bare omhyggeligt og roligt vender de to dyr til hinanden, så kan de ende med at få det rigtig hyggeligt sammen.

Jo yngre, jo bedre

Allerbedst vil det være, hvis hund og kat får lov til at vokse op sammen. Så har de længere tid til at lære hinandens vaner at kende. Det vigtigste, du skal være opmærksom på, er, at killingen skal have et sikkert sted at søge hen. Den er ultimativt den mest sårbare af de to. En hvalp kan godt have svært ved at styre sine kræfter, så killingen skal have en åbenlys mulighed for at gå i sikkerhed, hvis den har behov for det. Der er selvfølgelig også den mulighed at hvalpen er den sårbare, og så skal den selvfølgelig have tilsvarende muligheder.

Lad den falde til

Før du køber en kat, skal du gøre dig klart, om din hund er kattevenlig. Vil den kunne gøre sig godt sammen med en kat? Har den en tendens til at jage andre dyre og måske ligefrem gøre dem fortræd? For det siger sig selv, at man ikke skal introducere en skrøbelig lille killing til en stor velvoksen hund, der er for voldsom. Det er vigtigt, at du lader den nye kat få lov at falde til i huset, før den møder hunden for første gang. Den skal vide, hvor den har sit eget territorium, og hvor den kan gemme sig væk. Først, når katten slapper af, kan de begynde at møde hinanden.

Share
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.